Sydamerika - torsdag den 26. januar 2012
København - Madrid
Tro det eller lad være. Selv om vi først skulle med toget mod Kastrup kl. 9:09, havde Marie planlagt et lille besøg på Gaza til blomsterauktion i Kolding først. Det betød, at vi på feriens første dag skulle op kl. 4, for at være klar til se, hvordan sådan en auktion spænder af. Det var vældig interessant.
Vi nåede tilbage til kl. 7:15, hvor der så småt var kommet liv i Lasse og Vibe. Da vi havde stoppet et par rundstykker i dem og sendt dem af sted i skole, var der tid til at pakke det sidste (læs: lyn rygsækken til), før Ingo havde lovet at agere chauffør for os ind til banegården.
Vi går gerne med livrem og seler, når det gælder om at være i god tid til en lufthavn og derfor var vi med et tog mod Kastrup allerede kl. 9:09, selv om vi først skulle med et fly fra Kastrup kl. 15:40. Så der var god tid i lufthavnen - nærmere betegnet ca. 4 timer, før vi blev kaldt ombord i et discountfly mod Spanien. Der blev bestemt ikke givet ved dørene. Tanker var ledt hen på Ryanair og Tyrkish Airlines, hvor man næsten skal bestille hjemmefra, om der skal være armlæn på stolene i flyet.
Min grundholdning er dog, at selv om nogen betaler det dobbelte eller tredobbelte, for at sidde på 1. klasse i et fly, så kommer de ikke mere end et par hundrededele af et sekund hurtigere frem end os andre.
Så vi nåede et lunt vejr i Madrid og vi havde det pænt varmt i vores vintertøj. Vi landede i Madrid ved 18:40 tiden og da vi først skulle lette igen kl. 01:25, så fik vi rigtig øvet os i et vente i en lufthavn. Først trissede vi rundt og kiggede på de samme 5-6 restauranter, som lufthavnen kunne mønstre. Så gik vi på jagt efter den gate, hvor vi skulle flyve til Lima fra. Det var lidt bøvlet skiltet, men vi endte da med at finde ud af, at vi skulle dybt ned i en kælder, for at tage et metro lignende tog. Snart var vi i U-terminalen og klokken var kun 20:40. Vi var efterhånden ved at være trætte, så vi satte os strategisk på et sted, hvor der var godt med lys, så vi kunne læse, tage nogle små udflugter og holde øje med, hvornår vores gate blev annonceret. I sådan en situation priser man sig lykkelig for, at man ikke har nogle små børn, der bliver utålmodige. Vi gamle kan bedre klare det...
